![Picture](/uploads/1/5/0/5/15054774/2998641.jpg?250)
Sådan lyder det fra Region Midtjylland, der ikke mener, at museumsdrift er en regional opgave.
Museum Ovartaci blev oprettet i 1975 og ligger på Århus Universitetshospital, Risskov. Det rummer både et kunstmuseum og et psykiatrisk historisk museum, kunstmuseet findes i stueetagen i museet.
Kunstmuseets formål er at fortælle om kunst lavet af mennesker med psykiske lidelser, om kreativitet som hjælp til selvhjælp for mennesker med psykiske lidelser, samt at skabe mere forståelse for og åbenhed omkring psykiske lidelser og nedbryde tabuer.
Om Kunsten
Alle kunstværker er skabt af kunstnere med sindslidelser, hvoraf størsteparten har været indlagt på hospitalet.
Museets mest berømte kunstner er Louis Marcussen, bedre kendt under navnet Ovartaci.
I gennem de 56 år Ovartaci levede på hospitalet; malede han, tegnede han, skrev han og udover det lavede han også skulpturer, opfandt og fremstillede diverse maskiner. I Ovartacis værker får vi et enestående indblik i hans spændende og forunderlige univers.
Kunstmuseet råder over en samling på mere end 12.000 kunstværker, der repræsenterer i alt 86 kunstnere.
Jeg mener der burde bygges et helt nyt museum til Outsider kunst, så kunsten kan komme i de rammer i de fortjener, her burde der være en permanent samling, samtidig kunne der være skiftende udstillinger af ny Outsider kunst.
Jeg er ikke naiv, så jeg ved godt, at det er ønsketænkning fra min side og som med alt andet i dagens Danmark, er det jo desværre et spørgsmål om økonomi, men der må da være nogle fonde der kan søges til formålet ?.
Jeg mener sagtens, at vi her i Danmark har potentialet og kunsten til et sådant museum, da der på
Sct. Hans Hospitals Museum i Roskilde findes en stor samling af Outsider Kunst og yderligere findes der også en fin stor samling af Outsider kunst på Middelfart Museum, da Middelfart i perioden 1888 - 1999, havde et Psykiatrisk hospital.
Så vidt jeg ved findes der et museum for Outsider art (Musee de l'art brut) i Lausanne i Schweiz, vidst nok det eneste i Europa af sin slags, så her i Danmark har vi virkelig en unik mulighed for at få skabt et museum for hele Norden.
Hertil kommer, at der rent kunsthistorisk, i alt fald indenfor de sidste ca. 100 år, har været fremtrædende kunstnere og kunstgrupperinger, som har været inspireret og fascineret af kunst lavet af psykisk syge, her kan blandt andre nævnes: Der Blaue Reiter (Gruppe), Paul Klee, Max Ernst, Jean Dubuffet, Cobra (Gruppe)m.fl.
Det kunne være interessant, set ud fra mit synspunkt, at sætte nogle udstillinger op, hvor netop Outsider kunstnere kunne indgå i samspil med nogle af de ovennævnte kunstnere eller kunstgrupperinger. Fx en udstilling kunne være; Der Blaue Reiter Versus Outsider Art.
Hvis du vil være med til at støtte bevarelsen af Museum Overtaci
Så tilføj din underskrift på denne underskriftindsamling her på dette link:
http://www.skrivunder.net/ovartaci
Jo flere underskrifter denne indsamling får, jo mere opmærksomhed vil den få fra medier og beslutningstagere.
Følg med i hvad der sker med Museum Overtaci på museets facebookside:
https://www.facebook.com/pages/Museum-Ovartaci/142213745831895
Se film om kunstneren Overtaci (varighed 24 min.) på Filmstriben.dk her på dette link:
http://www.filmstriben.dk/fjernleje/film/details.aspx?filmid=2232827100
OBS: Man skal være låner på et bibliotek for at kunne se filmen. Koden der skal bruges er den samme som når man låner på biblioteket.