![Billede](/uploads/1/5/0/5/15054774/533389677-1280x720_5_orig.jpg)
Han blev 79 år gammel.
Per Kirkebys familie bekræfter overfor Politiken, at den prisbelønnede multikunstner sov stille ind, onsdag eftermiddag den 9. maj.
Ved sin død stod han som en af Europas betydeligste malere og billedhuggere med et væld af værker bag sig, både i og udenfor Danmark.
Internationalt er han bedst kendt for sine abstrakte malerier i storformat og kulisseagtige murstensskulpturer, som findes i mange danske og tyske byer.
Per Kirkeby havde mange talenter og kunne skrive maler, forfatter, digter, filmager, grafiker og billedhugger på sit cv.
Han studerede geologi fra 1957 til 1965, der blandt andet førte ham ud på flere ekspeditioner til Grønland i 1960'erne. Han blev uddannet cand.mag. i naturhistorie og geologi fra Københavns Universitet i 1964.
Det var også i denne periode, at han begyndte at male og talentet indenfor flere kunstarter foldede sig ud.
I 1960'erne lagde Kirkeby ud med popkunst. Sammen med bl.a. Bjørn Nørgaard, Poul Gernes og Peter Louis-Jensen dyrkede han nye udtryksmuligheder i Eks-skolen.
Det store internationale gennembrud kom i 1976, her repræsenterede Kirkeby Danmark ved biennalen i Venedig. Det var her, at man for alvor fik øje på multikunstneren i verdenen udenfor Danmarks grænser.
Siden da har han udstillet sine værker i Norden, Europa og USA, selv om det var i Danmark og Tyskland, at han satte sit tydeligste præg.
Omkring 1975 samarbejdede han med Poul Gernes om manuskriptet til spillefilmen ¨Normannerne¨ om vikingetiden og i 1977 lavede han en portrætfilm om den danske kunstner Asger Jorn.
Udover sin egen kunst har Kirkeby også medvirket i andre projekter.
Blandet andet har han stået bag kapitelbilleder til filmen ¨Breaking the Waves¨ fra 1996 af Lars Von Trier.
Ligeledes har han har blandt andet lavet scenografien til ¨Svanesøen¨ på Det Kongelige Teater i 1996 og til New York City Ballet i 1999.
Han har udsmykket loftet i Den Sorte Diamant. Ligeledes har udsmykket den ene af de to trappe-rotunder på Geologisk Museum, og han har også lavet bronzeskulpturer til Operaen i København og yderligere lavet et alterbillede samt 11 glasmosaikruder til Gentofte Kirke.
De seneste årtier har han primært koncentreret sig om sit forfatterskab. Han har skrevet en række kunstbøger, blandt andre om Picasso og El Greco.
Per Kirkeby fik igennem sit virke en række hædersbevisninger.
Han har været medlem af Det Danske Akademi fra 1982. I 1987 modtog han Thorvaldsen Medaillen,
i 1990 modtog han Prins Eugens Medalje, i 1997 blev han Ridder af Dannebrog og modtog i 2001 Ingenio et arti (En dansk fortjenstmedalje, som den danske regent kan tildele danske og udenlandske kunstnere og videnskabsmænd).
I 2015 stod Kirkeby frem med en meddelelse til medierne, her meddelte han, at han ikke længere kunne male. Det var en hjerneskade efter et fald ned fra en trappe få år tilbage, der betød, at den dengang 76-årige kunstner ikke længere evnede at få billederne i hovedet ud på lærredet.
I marts 2018 kom det frem, at Per Kirkeby havde doneret hele sit arkiv til Museum Jorn i Silkeborg.
I et interview med Politiken sagde han, at han altid har set op til Asger Jorn og at derfor var helt naturligt for ham, at få samlet sit arkiv på museet.
Kilde: Politiken / Ritzau / dr.dk