![Billede](/uploads/1/5/0/5/15054774/3069667.png?1478647788)
Historien er godt bygget op, samtidig med det er en skøn fortælling. Man skiftevis klukler og smiler over de komiske situationer samt beskrivelser, og et par gange er man nødt til at knibe en enkelt tåre eller to.
Bogen er skrevet af en mand til mænd, de fleste mænd vil kunne nikke genkende til flere ting i bogen, det kunne jeg i alt fald, hvilket på sin vis var enormt skræmmende. Så målgruppen må siges at være mænd 40+, samt deres koner og kærester som også vil have meget morskab ud af at læse denne bog.
Ove er 59 år. Han kører Saab. Folk kalder ham ”bitter” og ”en nabos værste mareridt”.
Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han undlader at smile smørret konstant!
Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen går sin inspektionsrunde i kvarteret.
Flytter cykler, rusker i låste døre, sparker ulåste porte op og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet til trods for, at det er flere år siden, han blev afsat som formand for grundejerforeningen.
En begivenhed Ove benævner som ”statskuppet”.
Men under huden på den rigide regelrytter, findes en historie og en sorg.
Så den novemberdag, hvor en temperamentsfuld udenlandsk kvinde og hendes milde mand flytter ind overfor og uheldigvis baglænsparallelparkerer deres bil oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om herreløse katte og gammel kærlighed, sprogproblemer, selvmordsforsøg og kunsten at bakke med anhænger.
Og historien kommer til at forandre en mand og en boligforening helt fra grunden.
¨En mand der hedder Ove¨ har solgt ikke mindre end 500.000 eksemplarer i Sverige. Rettighederne til bogen er derudover købt af 25 lande og samtidig arbejdes der på at lave en filmatisering af bogen.
Mon ikke der sidder et par svenske forlæggere og river sig selv i håret af bare ærgrelse, for Fredrik Backman sendte nemlig manuskriptet rundt til alle de store forlag i Sverige og fik alle steder et nej tak, indtil et af de mindre forlag endelig sagde ja tak.