![Billede](/uploads/1/5/0/5/15054774/16dc93c2-6a89-49ca-b22b-f36cb6b31946_orig.jpg)
Udstillingen er arrangeret i samarbejde med Kunstmuseet Sophienholm og kan opleves frem til den 2. april 2018.
Søndag den 14. januar kl. 13 er der rundvisning og artist talk med manden bag udstilling, kunstner Jan Sivertsen.
Udstillingen er ikke decideret retrospektiv, selvom den præsenterer værker fra den lange periode fra 1978 og frem til i dag, men mere en udstilling om dét at male og om dét at tænke i maleri: Maleri som et sprog uden ord.
Jan Sivertsens maleri er konventionelt ofte blevet stemplet som abstrakt-ekspressivt, og måske endda romantisk. Men det rummer andet og mere end det.
Tekst: KunstCentret Silkeborg Bad
Jan Sivertsen (født den 24. oktober 1951 på Frederiksberg) er en dansk billedkunstner og grafiker.
Han er uddannet på det Det Kongelige Danske Kunstakademi i København 1977-1982,
hos professorerne Sven Dalsgaard, Albert Mertz og Robert Jacobsen.
Han har boet og arbejdet fast i Paris siden 1984, hvor han var på studieophold dér.
I årene 2007-10 var han dog i Berlin på et studie-og arbejdsophold.
Trods mere en 30 års bopæl i Frankrig er han stadig dansk – og har udstillet på gallerier, museer, samt andre kulturelle institutioner både herhjemme samt i England og Frankrig.
Han har udført adskillige offentlige udsmykninger til blandt andet:
Rigshospitalet i København; Herning Centralsygehus; Plejecentret Beringshaven Holstebro; Midtjyllands Lufthavn m.fl. I flere tilfælde omfatter udsmykningerne glasmaleri, udført i samarbejde med glasmester Per Steen Hebsgaard.
Han er repræsenteret på:
Holstebro Kunstmuseum; Randers Kunstmuseum og Kastrupgårdsamlingen.
Tekst: KunstCentret Silkeborg Bad
www.silkeborgbad.dk/udstillinger/kommende-udstillinger/farven-foerst-jan-sivertsen-maleri.html