Udstillingen viser over 150 værker og vil udover malerier bestå af installationselementer som bænke og fuglekasseobjekter. Motiverne er blevet fastholdt med kul på lærred og efterfølgende bearbejdet malerisk.
Om Udstillingen
Hvilken betydning har naturen for det moderne storbymenneske ?
Gennem de sidste fem år har Finn Have rejst verden rundt og opsøgt den nære natur i byerne, parker, byhaver, kolonihaver, feriekolonier og lystskove. Steder, hvor naturen danner rammen om menneskeligt samvær.
Finn Have er optaget af begrebet åndehuller, forstået som steder, hvor mennesket kan udfolde sig frit og slappe af fra stressende omgivelser. Han beskriver selv, hvordan han ofte søger ud i byens grønne områder, parker eller lignende når han får nok af det hektiske storbyliv:
"Her hvor storbyens åndehuller findes, her hvor træer og planter giver en fornemmelse af naturens pulsslag, her hvor roen for en tid kan falde over en, selv om man ofte rives ud af drømmene, da disse steder også tiltrækker rekreative aktiviteter og man således bliver mindet om, at stederne er storbymenneskets åndehuller og således også afspejler det liv som leves omkring åndehullet" (Citat: Finn Have).
Tekst/kilde: Randers Kunstmuseum / Kunsten.nu
¨ÅNDEHULLER ¨på 204 sider som kan erhverves på Randers Kunstmuseum.
Se mere om udstillingen og Randers Kunstmuseum her på dette link:
www.randerskunstmuseum.dk/
Besøg Finn Have's egen hjemmeside her på dette link:
www.finn-have.dk/