Igen er det Christie's auktioner i New York der har været på spil, det var også dem der solgte Picasso maleriet for en uges tid siden.
For et par dage siden havde de så et Mondrian maleri under hammeren, her lød hammerslaget på 50,5 mio. $ svarende til ca. 336,3 millioner danske kr. Hvilket er den højeste pris der nogensinde er opnået for et Mondrian maleri.
Mondrian var én af foregangsmændene i udviklingen af abstraktionen i maleriet og han var et betydningsfuldt medlem af kunstbevægelsen De Stijl.
Han kaldte sin stil "neoplasticisme", en stil han mente var baseret på harmoni mellem de rette linjer og de rene former som ligger under den synlige verden.
Han kaldte sine værkerne for kompositioner og de bestod af kvadratiske og rektangulære former af rødt, gult, blåt, hvidt, gråt eller sort, adskilt af tynde sorte linjer.