Dokumentarfilmen handlede om den årelange krig imellem graffitimaleren ¨King Robbo¨ og street artisten Banksy.
Men hvad skete der efterfølgende ? Her følger afslutningen på dette drama som endte så tragisk.
Det var den 2. april 2011 at ¨King Robbo¨ blev fundet liggende på gaden i en blodpøl med alvorlige hovedskader. Det var forbipasserende der fandt ham udenfor hans lejlighed i Kings Cross i det nordlige London.
¨King Robbo¨ blev hurtig kørt på hospitalet, hvor han blev opereret for sine hovedskader og efterfølgende lagt i koma.
Kriminalteknikere og retsmedicinere kunne ikke sige med sikkerhed, hvad årsagen til hovedskaderne var. Men det menes at ¨King Robbo¨ var faldet ned af de i alt 10 trappetrin udenfor sin lejlighed, imens han var i gang med at bruge sin mobiltelefon. Det formodes at skaderne skyldes et hændeligt uheld.
¨King Robbo¨ vågnede aldrig fra komaen og døde den 31. juli 2014 i en alder af 44 år.
En uge efter hans død blev hans identitet afsløret, hans borgerlige navn var John Robertson, født den 23. oktober 1969 i London, England. Han efterlod sig en søn og to døtre.
I november 2011, imens ¨King Robbo¨ lå i koma lavede Banksy nedenstående værk.
Værket skal ses som et lys der tændes for ¨King Robbo¨ og som en tribute til ham.
I 2015 havde Banksy et værk med i Dismaland udstillingen som var dedikeret til ¨King Robbo¨.