Og det kunne evt. være romanen "Den farveløse Tsukuru Tazakis pilgrimsår" af den japanske bestseller forfatter Haruki Murakami, bogen er oversat fra japansk af Mette Holm, med et sideantal på 302 sider, og udgivet i 2014 på forlaget Klim.
Lad det være sagt med det sammen, enten synes man godt om bogen eller gør man absolut ikke. Det kommer helt an på, om man selv har haft bogens tematikker, såsom spørgsmål omkring identitet, kærlighed og venskab, helt tæt inde på livet.
Murakami skriver i en lettilgængelig indsigtsfuld flydende stil med drømmende beskrivelser, krydret med små fortællinger i fortællingen, som er med til at give bogen et strejf af mystik.
En form for magisk realisme kan man vidst godt kalde genren.
Alt i alt en skøn lille bog om at finde sig selv.
Bogen koster mellem 200 og 300 kr. alt efter, hvilken boghandler man vælger at benytte, den kan også lånes på bibliotekerne.
"Tsukuru Tazaki og hans fire venner er uadskillelige gennem gymnasietiden. De tre drenge og to piger udgør den perfekte gruppe og vil altid høre sammen – forestiller de sig. Men kort tid efter gymnasiet slår de fire venner hånden af ham. Noget er sket, men ingen af dem vil fortælle ham , hvad det er.
Seksten år senere fortæller Tsukuru sin veninde Sara om den skygge, vennernes afvisning har kastet over hans liv. Hun foreslår, at han opsøger de gamle venner og opklarer det mysterium, som har hjemsøgt ham siden dengang. Kun på den måde kan han ifølge hende forsone sig med sin fortid og åbne sig for en ny fremtid.
Tsukuru har altid følt sig tom og farveløs i forhold til sine farvestrålende venner Ao, Aka, Shiro og Kuro, men efter mødet med Sara begynder han at forstå, at han selv har farver. Og ved gensynet med sine gamle venner indser han, at han gennem sin ungdom misforstod afgørende ting i sine relationer til andre mennesker."